Lindebjerg Design

Jeg savnede et møbel der passede ind i den enkle skandinaviske stil, og med min forkærlighed for de smukke franske vitrineskabe, opstod der en fusion mellem et gammelt klassisk møbel og kravet om det moderne designs fleksibilitet og anvendelighed, siger Mona Henriksen, Indehaver og Designer i Lindebjerg Design.

Vi er tro mod det skandinaviske design, håndværket er gedigent og kvaliteten høj. Vi har besøgt mange producenter før vi fandt frem til en, der holdt håndværkets stolthed i hævd. Det skal både ses og mærkes at det er et skab der er lavet af mennesker, til mennesker.