JUL 2018

Vi er i fuld gang med juleforberedelserne, egentlig har vi været det længe. Der er samlet antik julepynt over de sidste mange måneder. Igen i år har vi fået smukke og helt unikke ting.

Det bliver så dejligt at få det frem af julekasserne. Noget af det ligger i originale æsker, nogle af dem er fra 30’erne og 40’erne – det kunne være sjovt hvis ”de” kunne fortælle historier fra den gang.  Julepynt er altid nostalgisk, men der skal også lidt nyt til hvert år. Vi har en del af det antikke pynt, i skøn forening med masser af natur og de nye ting. Kom og se udvalget i butikken.

 

 

For at kunne nå at blive helt færdig til fredag den 9. November, holder butikken lukket Torsdag den 8. November.

Der knokler vi på for at få det hele gjort klar. Jeg laver jo alle dekorationer selv, henter gran, kogler og mos – så der er nok at komme i gang med.

 


MEN IHHHH, hvor jeg glæder mig. Jeg elsker jul og når det dufter af gran, kogler og mos – så gør det ikke noget man er træt og føler sig lidt brugt bag efter.

Vi glæder os til at kunne åbne for vores juleunivers 2018 Fredag den 9. November fra 11-18

vi giver lidt mundgodt på dagen.

 

 

La Maison er fyldt med tradition til jul, og en mistelten må der til!

Igen i år har vi i La Maison fundet den ultimative mistelten, forsølvet eller forkobret, men kom hurtigt, da der kun er et begrænset antal.

 

 

Julegaverne er i La Maison, er noget helt for sig. Masser af skønne gaveideer, bløde pakker, hårde pakker, duftende pakker, sjove pakker og spændende pakker. Alle pakker er pakket ind med "til- og fra" kort, så de er lige til at komme under træet. Og skal du bruge inspiration til pakke- eller adventskalenderen så har vi lavet nogle fantastiske forslag i flere attraktive prisklasser.



 

Husk ! følg med på instagram #lamaisondk – her kommer der løbende ideer til gaver og til pynt.

Vi vil i løbet af november og december måned, sætte fokus på udvalgte produkter – så hold øje!

 

Vi har åbent alle adventssøndage lige til og med den 23. December – så I skal nok nå det!

 

Vi glæder os til at bringe jer i julestemning!

 

Kærlig hilsen
Helle