SNART ER DET EFTERÅR, IGEN

Efter en lang sommerferie, er det for mig altid skønt at komme hjem.

Jeg har været rigtig mange uger i butikken i Skagen, så dét at komme hjem igen til Århus har i år bare en helt anden betydning.

 

Nu er begge butikker ved at være klar til sensommer hygge og varme, vi opruster til den mørke tid med ting som gør det hyggeligt indenfor.

 

Vores duftlys har været en stor succes i sommer, og jeg syntes også de passer fint ind nu til efteråret, både duft mæssigt men også stilmæssigt. Der er 100 brændtimer i hvert lys og de er naturligvis helt fri for skadelige partikler.

 

Duftlysene er håndsmedet i bruneret messing , og har et fint låg.

Lys og duft er lavet af soyaolie og rene æteriske duftolier, som rosewood, lavendel, figen, citrus og ambre. 

TIP – den fine messing dåse kan bagefter bruges til opbevaring af småting eller fyld den op med sand, så kan der sættes lys i igen, i alle tykkelser.

 

 

Jeg syntes altid at det er dejligt at få "ryddet op" og arrangeret om efter en sommer – både ude og inde. Dejligt at kunne tænde stearinlys og HYGGE sig i ens lune stol, sofa med en dejlig bog eller varm kop chokolade (eller begge dele) – det glæder jeg mig allerede til, men først skal vi lige på messe i Paris, og se de nye trends for 2020.


 

Det bliver dejligt at komme tilbage med nye indtryk og trends. Jeg arbejder lige nu på et par indretningsprojekter, hvor der er brug for lidt nytænkning og kreativitet, så jeg glæder mig til at få nye input.

 

 

Vi har et par invitationer på messen som er meget interessante så det bliver spændende at se hvad det fører med sig.

 

Efteråret fører et par events med sig, både i Aarhus og i Skagen. Det bliver noget med kunst og chokolade – mere kan jeg ikke røbe endnu, men glæd jer!

 

 

På gensyn

Helle Koch Mathiasen

 

 

 

Husk vi har ændret lidt i åbningstiderne i butikken i SKAGEN – se det på https://lamaison.dk