ENDELIG JULE PREMIERE !

La Maison inviterer dig til juleinspiration. En dejlig tradition, som vi glæder os til. Hos os begynder julen den 10.november - Mortensaften

Den sidste uge har vi været fuldt beskæftiget med at gøre klar til idag - vi har samlet gran, mos og kogler, bundet kranse, pyntet op og dekoreret på livet løs og til langt ud på natten, så vi idag kunne slå dørene op på Mortensaften - hvor julen begynder i LaMaison!

Vi har igen i år gjort os umage for at inspirere dig. Du vil finde ideer til både juleudsmykning og gaver. Naturen omkring os udgør også i år et væsentligt element i vores juleudsmykning. Butikken vil  dufte af gran, kogler, mos og pebernødder.

Farverne i år er aubergine, sort og guld, der kombineres med naturens materialer. Et lidt råt miks af nyt og gammelt, der forener tradition og fornyelse.Kom og få inspiration. 


Julegave ideer, kalenderlys, julepynt såvel antik som nyt  - vi har udsmykket butikken og der er masser af inspiration at hente.

 



For mig har det altid været sådan, at man i julen finder det fineste porcelæn, krystalglas & karafler og sølvtøjet frem. Håret er nyklippet og der er pyntet op overalt – sådan er det også i butikken. Vi vil hverdag gøre vores yderste for at butikken er top trimmet og giver jer inspiration og kan opfylde de gaveønsker I måtte have. 

 

Tag gerne et par venner eller veninder med.

På gensyn og kærlige julehilsner

Helle