Altid på denne tid af året, har jeg søgt længe efter den helt rigtige sammensætning af julepynt til butikken.
Det gælder naturligvis også i år.Allerede
i maj bliver der købt julepynt, men det helt særlige finder vi efter det store
julemarked i
Dresden og andre steder rundt i Europa. Som
noget helt særligt i år, har vi fået de fineste juletræer lavet i vintage Rhinsten,
smukke, funklende og helt unikke. Jeg har
glædet mig i ugevis til at få dem hjem og til at vise dem for alle jer!
De er
blevet linet op på et rustikt bord og står i vinduet, på rad og række omgivet
af andre juletræer, som er lidt mere rå og lavet i
oliventræ. Kontrasten mellem
det grove og det fine, er skøn syntes jeg. Jeg ved at I også har kunnet lide
dem, da de allerede næsten
er udsolgt, og det på trods af, at prisen ikke er
helt billig. Se flere smukke juletræer her
Sammen
med Rhinstens juletræerne, har jeg også fået smukke brocher hjem i Rhinsten –
alle vintage. De
funkler og stråler om kap.
Nogle
har jeg valgt som pynt til huer og tørklæder, andre til kjoler og fine bluser.
Der er motiver som små juletræer, som også kan
bruges i juledekorationer. Sågar
har en kunde købt en broche, som skulle bruges på hendes egen servietring her
hele december –
den havde form som et rosa juletræ.
"THE FINAL COUNTDOWN"
For mig
er der også meget ved julen som er tradition, ikke sådan at forstå at det er ”same procedure as last year” – men der er ting
som hører sig til; én af disse er en lille dekoration med et kalenderlys. Et
kalenderlys, som dem vi har fra Kunstindustrien, brænder ca
90 timer – så der
er rigelig med tidtil at nyde det og se det brænde hver dag både morgen og
aften. Hjemme
hos os er det altid tændt,
mens vi laver mad og sidder rundt om spisebordet, hvilket vi gør længe hver aften.
Dekorationen kan laves som her, i en gammel kinesisk hvidløgsmorter i granit, lidt ler, lidt nobelisgran, lidt mos og et par kogler – voila
ET KIG INDENFOR
I
”Villa” , som er et magasin i JyllandsPosten som udkommer den 29.november, er der
lige nu en artikel fra mit eget hjem. Her fortæller
jeg om vores juletraditioner
og om hvordan jeg pynter op til jul hjemme privat. I næste uge kan du se artikelen her på bloggen.
Jeg
glæder mig altid til jul og elsker at pynte op og finde de smukkeste grene ude
som gøres til noget ganske særligt inde, sammen med
juleroser, hyacinter som
dufter himmelsk og kridhvide amaryllis. Smukke lys er et must i den mørke tid og så ved
jeg godt det soder, men
……hyggeligt er det alligevel.
Se La Maisons åbningstider i hele december her:
Man –
torsdag kl 11 - 17.30
Fredag kl 11 - 18.00
Lørdag kl 10 - 16.00
Søndag kl 11 - 16.00
Vi glæder os til at byde dig indenfor i varmen til en hyggelig december måned.
Kærlige pre julehilser fra Helle & Co